Tid til selvomsorg
- for kvinder med stress
Om stress
Stress er også mere udbredt blandt unge end blandt ældre personer, og gruppen af 16-24-årige har flest med en høj score på stressskalaen med 31% blandt mændene og 52% blandt kvinderne. Blandt de 65-74-årige er der færrest med en høj score med 18% blandt mændene og 23% blandt kvinderne.
Stress har også en social slagside: Mens 23% i beskæftigelse har et højt stressniveau, gælder det 47% blandt arbejdsløse, 55% blandt førtidspensionister og 57% blandt mennesker, der på anden vis er uden for arbejdsmarkedet.(Kilde sundhedsstyrelsen www.sst.dk)
Hvad indeholder forløbet?
Under hele forløbet er der fokus på dig, med udgangspunkt i netop dit aktuelle ståsted. Der vil være fokus på krop, sind og behandling samtidig.
Forløbet kombinerer:
• Samtalen (gruppe og individuelt)
• Kropslig praksis (gåtur, yoga, meditation, pilates, åndedrætsøvelser, stilhed)
• Elementer af wellness med fokus på selvomsorg
Du vil stifte bekendtskab med forskellige former for fysisk aktivitet som fx gåture, yoga, meditation til stille musik, pilates, åndedrætsøvelser, da vi tror på at når du lærer at lytte til kroppens signaler nemmere kan komme til en indsigt, som er sand for dig. Nærvær og velvære vil være i fokus, og du behøver ikke have prøvet de forskellige kropslige aktiviteter før, du guides med hensyntagen til netop dit udgangspunkt.
Udover den kropslige praksis vil der også være mulighed for individuelle samtaler samt gruppesamtaler. Samtalerne vil altid tage afsæt i dit behov – fx dine tanker, følelser eller bekymringer, og det er vores ambition/ønske at du som deltager mærker, at du ikke står alene med ansvaret for egen heling.
Gruppesamtalerne samler og støtter dig til at forstå dig selv bedre i et trygt og støttende fællesskab med andre kvinder, der har lignende udfordringer som dig. På den måde ønsker vi at du får en følelse af “at høre til” og at du oplever den helbredende kraft som vi tror på, det er i at dele og forstå hinanden.
Hvordan foregår forløbet i praksis?
Forløbets struktur
• 8 mødegange a 3 timer – Her er der fokus på fællesskabet, kroppen og den fælles erfaring/dialog
• 2 individuelle samtaler – her er der fokus på dine egne oplevelser og erfaringer
Du kan hver gang forvente:
• Indtjekning
• En kropslig praksis (gåtur, yoga, meditation, pilates, åndedrætsøvelser, stilhed)
• Dagens tema
• Fælles samtale
• Afspænding/meditation
Vi har valgt at være 2 sammen i forløbet, da vi gerne vil holde fokus på at være nærværende for dig, hvis du oplever ubehag under forløbet, eller du får behov for at træde lidt ud af fællesskabet.
Alt det praktiske
Forløbet afvikles tirsdage 9:30-12:30 i Aarhus – der er gratis parkering ved lokalerne.
Individuelle samtaler planlægges og afvikles seperat med hver enkelt deltager.
Der kan maks. være 8 deltagere på et forløb.
Forplejning:
Vi samarbejder, for din sundheds skyld, med Kernelund, som leverer juice og saft af bedste kvalitet. Derudover vil der naturligvis være te/kaffe samt frugt tilgængelig under hele forløbet.
Pris:
Pris: 10.000,-
Hvordan tilmelder jeg mig forløbet?
Afklarende spørgsmål og tilmelding:
Spørgsmål tages lettest over telefonen, eller via SMS (numre herunder)
Kristine Larsen +45 29208493
Dorte Lausen +45 53708618
Tilmelding foregår via mail:
info@dortelausen.dk