fbpx

Tid til selvomsorg

- for kvinder med senfølger efter brystkræft
Børnegrupper - Samtale terapi ved Dorte Lausen, Århus

Senfølger efter brystkræft

Er du én af de mange kvinder i Danmark som hvert år får konstateret brystkræft?

Er du også en af de mange kvinder der lever med (mange) senfølger, som omfatter et bredt spektrum af fysiske, psykiske eller sociale forandringer. Med vores tilbud forsøger vi at tage hånd om hele dig, gennem tilgange som både tager hånd om din krop og dit sind.

Hos os vægter vi fællesskabet i helingsprocessen højt, og tror på, at vi har brug for at føle at vi ikke er alene, mens vi samtidig arbejder på at blive os selv igen.

Senfølgeforløbet er for dig, der har eller har haft kræft, og som har senfølger, der fylder i hverdagen. Det kan være f.eks. træthed, smerter, kognitive udfordringer eller angst for tilbagefald.

Du får hos os et tilbud hvor vi løbende arbejder med dig i en synergi mellem forskellige tilgange til heling. Vi ønsker at hjælpe til at du får sat ord på dine tanker, følelser og bekymringer – og samtidig skaber vi en ramme, hvor det bliver muligt at gå på opdagelse i din egen krop for at møde præcis alt dette med fokus på selvomsorg og heling. Det hele vil naturligvis foregå med udgangspunkt i dig selv – både mentalt og fysisk.

Hvad indeholder forløbet?

Under hele forløbet er der fokus på dig, med udgangspunkt i netop dit aktuelle ståsted. Der vil være fokus på krop, sind og behandling samtidig.

Du vil stifte bekendtskab med forskellige former for fysisk aktivitet som fx gåture, yoga, meditation til stille musik, pilates, åndedrætsøvelser, da vi tror på at når du lærer at lytte til kroppens signaler nemmere kan komme til en indsigt, som er sand for dig. Nærvær og velvære vil være i fokus, og du behøver ikke have prøvet de forskellige kropslige aktiviteter før, du guides med hensyntagen til netop dit udgangspunkt.

Udover den kropslige praksis vil der også være mulighed for individuelle samtaler samt gruppesamtaler. Samtalerne vil altid tage afsæt i dit behov – fx dine tanker, følelser eller bekymringer, og det er vores ambition/ønske at du som deltager mærker, at du ikke står alene med ansvaret for egen heling.

Gruppesamtalerne samler og støtter dig til at forstå dig selv bedre i et trygt og støttende fællesskab med andre kvinder, der har lignende udfordringer som dig. På den måde ønsker vi at du får en følelse af “at høre til” og at du oplever den helbredende kraft som vi tror på, det er i at dele og forstå hinanden.

Hvordan foregår forløbet i praksis?

Forløbets struktur

• 8 mødegange a 3 timer – Her er der fokus på fællesskabet, kroppen og den fælles erfaring/dialog
• 2 individuelle samtaler – her er der fokus på dine egne oplevelser og erfaringer

Du kan hver gang forvente:
• Indtjekning
• En kropslig praksis (gåtur, yoga, meditation, pilates, åndedrætsøvelser, stilhed)
• Dagens tema
• Fælles samtale
• Afspænding/meditation

Vi har valgt at være 2 sammen i forløbet, da vi gerne vil holde fokus på at være nærværende for dig, hvis du oplever ubehag under forløbet, eller du får behov for at træde lidt ud af fællesskabet.

Alt det praktiske

Forløbet afvikles torsdage 9:30-12:30 i Aarhus – der er gratis parkering ved lokalerne.

Individuelle samtaler planlægges og afvikles seperat med hver enkelt deltager.

Der kan maks. være 8 deltagere på et forløb.

Forplejning:
Vi samarbejder, for din sundheds skyld, med Kernelund, som leverer juice og saft af bedste kvalitet. Derudover vil der naturligvis være te/kaffe samt frugt tilgængelig under hele forløbet.

Pris:
Pris: 10.000,-

Hvordan tilmelder jeg mig forløbet?

Afklarende spørgsmål og tilmelding:
Spørgsmål tages lettest over telefonen, eller via SMS (numre herunder)
Kristine Larsen +45 29208493
Dorte Lausen +45 53708618

Tilmelding foregår via mail:
info@dortelausen.dk

Kontakt Dorte Lausen

Sådan hjælper du dit angste barn - gratis eBog af Dorte Lausen

Gratis eBog - Sådan hjælper du dit angste barn

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag min eBog - Sådan hjælper du dit angste barn

Tak for din tilmelding. Du modtager snart en mail med link til dit download. (Tjek evt. spam)