fbpx
+45 53 70 86 18

Terapi - Angstbehandling

Præstationsangst / stressrelateret angst / eksamensangst

Præstationsangst / Stressrelateret angst / Eksamensangst

De voksende krav og forventninger til mennesket i præstationssamfundet får større og større konsekvenser for børn og unge. Det er en klar forventning, at du skal præstere hele tiden, hvad enten det gælder skolelivet, uddannelse eller sågar på de sociale medier.

Helt fra børnehaven stilles der krav til børn til sociale kompetencer, i folkeskolen kræves det bl.a. at børn skal lære at være“robuste børn” og en arbejdsgiver kræver ligeledes robusthed, fleksibilitet og ikke mindst omstillingsparathed.

Hvad er præstationsangst?

Det kan helt naturligt skabe nervøsitet, når vi som mennesker bliver vurderet i en sammenhæng eller skal fremlægge og præstere foran andre mennesker – det er meget menneskeligt og “normalt”. Præstationsangst kommer til udtryk når den naturlige nervøsitet bliver til egentlig angst, hvor du bliver meget bange og mærker mange symptomer. Når man har præstationsangst kan det fx. også være, at du undgår bestemte situationer af frygt for at mærke angsten – eller af frygt for ikke at præstere/levere tilfredsstillende. Ofte vil du kunne mærke, at angsten er på spil flere dage eller måske flere uger op til den frygtede præstation.

Hvad er eksamensangst?

De fleste kan nikke genkendende til, at det at blive bedømt til en eksamen er forbundet med en eller anden grad af nervøsitet eller spænding. En smule nervøsitet er helt ok i en eksamenssituation, da det kan være med til at skærpe din opmærksomhed og motivere dig. Flere studerende oplever dog, at nervøsiteten ikke kun dukker op i præstationssammenhænge men at følelsen udvikler sig til decideret angst. Hvis du kan nikke genkendende til det, har du måske også oplevet at ubehaget har været så stort, at det også kom til at hæmme din præstation?

Symptomer på eksamens eller præstationsangst

  • Angst i eksamens- eller præstationssammenhænge
  • Indre uro
  • Anspændthed
  • Ondt i maven
  • Øget hjertebanken
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnproblemer
  • Bekymringer længe inden begivenheden

Hvordan kan man afhjælpe eksamens – og præstationsangst?

I behandling af eksamens – og præstationsangst tages der udgangspunkt i kognitiv terapi ift. at hjælpe dig godt på vej i arbejdet med dine tanker, følelser og kropslige symptomer. Du vil få redskaber til at tænke mere realistisk og samtidig vil du få hjælp til i højere grad at kunne rumme og acceptere følelsen af angst og nervøsitet, når den melder sig. Hvad angår selve adfærdsplanen, vil du få gode råd til selve eksamenssituationen, så du helt konkret har en plan for, hvad du gør hvis specifikke situationer opstår.

Kontakt Dorte Lausen

1 + 8 =

Sådan hjælper du dit angste barn - gratis eBog af Dorte Lausen

Gratis eBog - Sådan hjælper du dit angste barn

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag min eBog - Sådan hjælper du dit angste barn

Tak for din tilmelding. Du modtager snart en mail med link til dit download. (Tjek evt. spam)

Share This