Børnegrupper - piger og drenge
- et boost til de sociale færdigheder!
Børnegrupper – Terapi
Et børneliv hænger uomtvisteligt sammen med at kunne klare sig i en lang række situationer i forhold til andre børn og voksne. Derudover har børn også brug for at lære at kunne begå sig i forhold til voksne ved fx. at kunne bede om hjælp.
Forskning viser, at ængstelige eller bekymrede børn klarer sig dårligere end andre børn i mange sociale henseender – derudover er de også ofte mindre assertive. Assertiv handler fx om evnen til at give udtryk for egne behov eller evnen til at forsvare egne rettigheder over for andre på en positiv måde. Ængstelige og angste børn kan være udfordret på de sociale færdigheder og kan fx. have svært ved at blive venner med nogen, og samtidig være mere sensitive over for drilleri og mobning.
På baggrund af utallige samtaler med børn og deres forældre, har jeg erfaret, at mange ængstelige og angste børn står usikre i det sociale spil. Jeg har derfor fundet det relevant at oprette børnegrupper, hvor vi netop fokuserer på at udvikle de sociale færdigheder. Alle kan lære at blive mere selvsikre, rolige og ærlige, også i vanskelige situationer.
Hvordan foregår terapi for børn?
Hvordan fungerer terapi for børn i praksis?
Når du tilmelder dig børnegruppen hos mig fungerer det således:
- Max 6 børn pr. hold
- 2 timer ad gangen
- Vi mødes hver anden uge
- Foregår over 5 gange
- Ligger om eftermiddagen
- Snacks og drikkevarer til børnene inkluderet
Hvorfor gruppeforløb for børn?
Når man sidder i gruppe og hører om andres fortællinger, så får de ofte en stor indflydelse på ens eget liv, især hvis man kan genkende noget af en selv i den anden. Ofte finder man ud af, at man på rigtig mange områder kæmper med de samme udfordringer og tanker.
Dette gør, at I kan spejle jer i hinanden og dermed mindske følelsen af at stå alene, som mange unge føler de gør. Med andre ord – det er en lettelse at høre andre har det på samme måde som dig.
Selvom man står over for de samme udfordringer, så takler mennesker problemer forskelligt. Dette bliver også en fordel i gruppen, da man her kan udveksle erfaringer og tips til, hvordan de andre har klaret en vanskelig situation. Når man fortæller åbent og ærligt, og oplever at andre anerkender, det man siger, så er det lige præcis her, at et gruppeforløb kan noget helt særligt ift. individuelle samtaler.
Hvordan tilmelder jeg mit barn til gruppeforløb?
Du kan benytte knappen her på siden for at tilmelde dig. Herefter sender jeg dig informationer vedr. opstartstidspunkt og andre praktiske ting. Er du og dit barn helt nye her hos mig, afholdes en forsamtale (egenbetaling 900,-). Dette for at sikre, at børnegruppen er det helt rigtige for dit barn.
Du kan naturligvis også kontakte mig personligt, hvis du har yderligere spørgsmål eller er i tvivl om gruppeforløbet er noget for dig.